top of page

Femme power -ferie inspiration


December måned har budt på indtil flere indslag af virkelig stærke -og ærlige sider af den feminine natur, og derfor fik jeg den ide, at mit juleferie-indlæg skulle være en lille hyldest til powerfulde kvinder. Så hvis du har lidt fri fra alle gøremål, lagt julen bag dig, og lige nu bare gerne vil inspireres, imponeres, eller blot trænger til et godt grin, så kig løs på nøje udvalgte indlæg.

Så første bud på et powerfuldt indslag, er Madonnas takketale, da hun vandt prisen som årets kvinde til Billboard årlige prisudgivelse.

Allerede fra start, lagde hun an med at stille sig med spredte ben og erklærede, at hun bedst kunne slappe af med noget hårdt imellem benene (mikrofonen) og så gik en ellers meget rørt og tårevædet Madonna i gang med at tale feminismens sag. Hun sagde bl.a. (frit oversat):

”Der findes ingen regler –hvis du er en mand!

Hvis du er en kvinde, skal du spille spillet, og hvad er det så for et spil?

Du har tilladelse til at fremstå sød, smuk og sexet.

Men hold dig fra at spille smart og hold dig fra at have en stærk mening.

En kvinde må gerne anses som værende et objekt for manden,

og hun må gerne klædes ud i tarvelige klæder.

Men som kvinde må du ikke eje tarveligheden, og du må under ingen

omstændigheder dele dine seksuelle fantasier med verdenen omkring dig.

Vær, hvad mænd gerne vil have dig til at være, og lige så vigtigt, opfør dig på

sådan en måde, at kvinderne omkring dig, ikke føler sig truet af dit selskab

(især hvis du befinder dig i nærheden af deres mænd)

Sidst men ikke mindst, du må ikke ældes –for aldring er en synd.

Du vil blive kritiseret og valideret, og du vil heller ikke blive spillet i radioen.

Superstjernen: Madonna

-snart eneste overlevende fra superstar generationen

Hør hele hendes tale og forhåbentligt vil du lige som mig, opleve en stærk og ærlig kvinde, række ud efter os andre –med håb om samhørighed, fællesskab og støtte. Hendes tale er blevet delt utallige gange for de sociale medier, så jeg fornemmede at hendes budskab matchede noget i os alle, der trængte til at få belyst. Talen blev så også inspiration til at lave dette blogindlæg, og meget hurtigt fulgte alle nedenstående indslag -som en naturlig forlængelse.

Reklameindustrien: Kenzo

-altid på forkant med tidens tendenser (eller styrer den?)

Kender du de her øjeblikke, hvor man har lyst til at rejse sig op, måske gå et alsidiges sted hen, evt. rulle lidt med øjnene, og så ellers vende vrangen ud, og slippe sin indre dæmon (heks, løvinde –you name it!) ud i det fri, og bare gå amok?. Når reklamefilms ikonerne må det, så går der ofte ikke længe, førend vi andre også må (uden at det betyder, at du bliver stemplet som en freak). Så glæd dig til, at virkeligheden en dag, er moden til den slags udfoldelser –i mere eller mindre grad, og lad dig i mellemtiden inspirere af denne fantastiske film…

Film: Nymphomaniac

-jeg forstår ikke, hvorfor Lars forstår os kvinder så godt!

..men det gør han altså, hvis du spørger mig, og var der noget i Madonnas tale, du ikke lige fik fat i, så udpensler Lars det -helt ned til mindste detalje i denne fremragende film, der mest af alt, handler om hvad vi kvinder er oppe imod mht. kampen for ligestilling og ret til samme udskejelser som mænd.

Kunstneren: Tilde Grynnerup

-booster L.I.K.E kulturen

En ny form for afhængighed er opstået -et LIKE kan give os et øjebliks tilfredsstillelse, og mere vil ha mere, som man siger. Mærk selv efter et øjeblik og genkend den oplevelse, at når du poster noget på Facebook, sidder du så ikke lidt med kriller i maven og venter spændt på et LIKE eller to? Hvis vi kvinder i følge Madonna, helst skal se søde og sexede ud for at blive anerkendt og accepteret, hvorfor så ikke tage imod opfordringen fra Tilde, og smide det hele? Hvad er vi egentligt,

når vi er mere en babs og nutte, der kan føde børn?

Besøg Tildes Instagram >>>HER<<<

TV serie: Ditte og Louise

-feminine klovne

Skæbnen ville, at imens at jeg har udarbejdet dette lille blogindlæg,

så har der hersket det helt store drama på DR. Cheferne havde bestemt, at slutte

tv-serien Ditte & Louise efter nyligt afsluttet sæson 2, for i stedet at ville ”sikre mangfoldigt indhold” og for fremtiden i stedet give plads til nyt indhold –med temaer som f.eks. Danmarkshistorien, sukkersyge og hjemløse. Denne beslutning har skabt seerstorm, der har endda været demonstration på Rådhuspladsen –og sørme om ”vi” vandt –TV-serien fortsætter. Kan blot konstatere, at jeg ikke er alene om at være underholdt. Ditte & Louise kan som ingen andre, pille ved mit pleaser/pæne pigelook, og efterlade mig i en form for identitetskrise. Hvis ikke du har set nogle af afsnittene,

så gør det ..og nu kan vi så også glædes os til en sæson 3!

Vi har jo alle hver vores smag og "sarthedstærskel", så jeg kan jo kun tale for min egen sag –og må bare konstatere, at jeg er blevet godt rusket i mine indre feminist, og har sidenhen gået og summet lidt på, hvor fastlåste kvinders ramme egentlig er, og hvad sker der / hvordan reagere omverdenen, når vi forsøger at bryde dem? Som altid – en kærlig opfordring til dig, om at mærke efter, hvor står du? ..og skal der justeres lidt i dit feminine felt?

God fornøjelse og ha’ nu et fantastisk godt nytår!

Seneste blogindlæg

women.png

Tilmeld dig mit nyhedsbrev 

bottom of page