Jeg har aldrig rigtig opfattet mig selv som værende en nørd - men det er jeg blevet... En nørd der bruger al sin tid på at studere menneskets psyke og mentale lag og fysik. Jeg elsker det, og jo mere min interesse kalder på mig, jo mere mere oplever jeg, at få fornemmelsen af at komme på plads - at finde hjem, at hengive mig til min passion og lidenskab. F.eks. så vente jeg hjem i går fra en yoga klasse, og mærker stadig begejstringen af at opleve hvordan mit indre bobler af glæde, når jeg i samklang med de andre synger OOOOOOMMMMMMMMMMM......3 gange i starten af timen. Det har taget mig virkelig lang tid at kommer hertil, hvor et OOOOOOMMMMMMMMMMM bare frit og uden usikkerhed får lov til at tage turen fra mit indre og ud i verdenen. Det var ikke sejt at ville synge i skolen - det var noget, hvor alle grinene, gjorde nar, holdt sig tilbage -angste for at ramme en tone forkert og derved opnå det selvudslettende SPOT der derved ville blive rette i mod dig, skulle helst undgåes. Så hellere holde sig tilbage - mime og grine sammen med de andre. Der var også kirken... her sad de fleste og mumlede for sig selv, kun de betalte sangere der med samme styrke som orglet, sørgede for at vi alle kom i mål. Kun juleaften, når vi dansede rundt om juletræet, stemte alle i, og det er stadig en af mine største fornøjelser, og noget jeg ser frem til. En anden passion som jeg har, og som jeg næsten kan kalde for nørdet - det er at se film og tv-serier! Jeg elsker det, og betages af billederne, historierne, symbolikken, den måde hvorpå vi får indlevelse i andres verdener - I love it! Særligt i denne tid, byder på masser af serier jeg afslutter mine lange arbejdsdage med. Især denne her 80'er film "Halt and catch fire" som jeg følger lige pt., viser hvordan det sikkert har set ud i 80érne, dengang computeren for alvor blev en del af vores verden. Jeg nævner dette fordi, at lige præcis på daværende tidspunkt, åbnede der sig en kommunikations portal sig for alle de typer,, der ikke kunne finde ud af at deltage socialt og kommunikerende på samme plan som de fleste andre. Computerens teknologiske muligheder betød en ny måde at kommunikere på, og der var en masse mennesker der fandt hinanden -den flok de hørte til - der hvor de kunne blive mødt -og accepteret. Fantastisk. Jeg var ikke en af dem! Var faktisk ret ligeglad med Commodore 64 - jeg ville hellere til Franskrig og arbejde for en kunstner -leve Boheme livet, danse som Flashdance og indrette mit hjem HELT lyserødt! Jeg kom aldrig til Frankrig -faktisk har mit liv mest af alt handlet om voldsomme omveje, kiksede forsøg, og masser af frustration. Der skulle gå noget tid førend min portal åbnede sig for mig, og en kommunikations kanal viste mig vejen hen til, hvor jeg hørte til. Den portal er også åben for dig -lige nu! Denne alternative selvhelbredelige bølge, der skyller hen over os alle i denne tid, den kan du hoppe med på vis du vil. Hvis du mærker en tiltrækning, en lyst og en hengivenhed... Ligesom vi er bekymret for, hvad der mon sker for computernørderne og deres lidt introverte kommunikation, hvis det bare fortsætter (og især pga. den ekstreme udvikling der forekommer indenfor denne branche), så husk at der altid bør fortages ansvarlige og personlige valg, der matcher os hver især, og at det var et nødvendigt tiltag, at en stor flok mennesker fik mulighed for at kommunikere via en computer - det var /er deres kommunikations kanal, og på den måde har evolutionen altid et positivt islæt i sig. På samme måde er tidens kommunikations portal en invitation til alle, om at udvikle et sundt og selvkærligt forhold til sig selv. Der er brug for at bryde nogle mønstre og selvopfattelser, som har raseret og skabt selvsaboterende adfærd i generationer. Der vil være stemmer, der udtrykker bekymring -om det hele bliver for meget. Bliver vi alle til nogle grådige selvcentrerede monstre, der kun har tanke på os selv? Eller bliver det hele for "langhåret hippie agtigt", hvor alt er kvalmende sukkersødt og så navlebeskuende, at vi får lyst til at løbe skrigende væk? Ja, der findes ekstremer, men midt imellem alt dette, er der stadig plads til dig.
Fold dig ud, lær dig selv hvordan du kan blomstre i dit liv, hvor hører du til? . Måske er dette denne selvudviklings-bølge du skal med på, måske det er noget andet der er i vente. Vigtigst er det, at du lytter til din egen indre stemme, og slipper du den løs, så finder du samklang, og finder dig til rette i at være dig... Held og lykke uanset hvor du hører til.... KNUS Pernille
